Website for Mich Vraa og PalmTree Ltd.

Skønlitterær oversættelse, journalistik med mere ...

Romaner/Novels>

Kontakt/Contact>

CV >

Anmeldelser/Reviews>

Noget om kommaer >

>   

"                 Om nogle dage vil der komme beretninger om mirakuløst overlevende. Et barn vil kravle uskadt ud af en umuligt smal sprække i jorden. En gammel kvinde vil fortælle om det glas med morbærmarmelade der reddede hendes liv mens hun lå fanget under en bjælke. Så spoles der frem til det tidspunkt om ikke så lang tid, hvor de efterladte er gået derfra med deres kæreste ejendele – et fotografi, et stykke legetøj, en kaktus, et eksemplar af Koranen – for at lade Istanbuls skelet stå og derefter falde: en spøgelsesby, et moderne Angkor Wat. Inden længe vil naturen gøre krav på storbyen. Insekter og duer, egern, firben, slanger og sand der blæser i vinden vil overtage ruinerne af lejligheder og rejsebureauer og skoler og stormagasiner. Ipomoea, cyclamen og alle slags bougainvillea vil bugte sig gennem resterne af kontorbygninger og klatre op ad ødelagte hospitalers rustne armeringsjern for at blomstre i farvestrålende tæpper; valmuer og snerler og rosmarin og citrongræs vil dække splintret tømmer og knust beton med grøn frodighed; akacier og paternoster vil kolonisere hver en sprække og sønderdele asfalt for at fremmane skønhed af den værste slags: den skønhed der besynger menneskers nederlag. Når noget er blevet knust, kan det aldrig blive helt igen. Om det så er en rygsøjle eller et hjerte. Nervespidser og længsler er døde; impulser er forandret; følsomheder har fundet nye veje til udtryk; specifikke muskelbevægelser og emotionelle drifter er kalket til. Så selv om jeg begynder at diagnosticere en hastig vækst af et bestemt mentalt symptom i mig selv, en følelse der er udløst af min nye og nære kontakt til den fregnede fysiker, så giver jeg ikke efter for den trøst dette kunne give mig. Jeg genkender det for hvad det er: en falsk følelse. Ligesom den neurologiske uro i mine ben er dette symptom – nogle ville kalde det kærlighed – blot fantomspor efter en følelsesmæssig tilfredsstillelse som min situation nægter mig ...     "

Uddrag af Liz Jensens THE RAPTURE som jeg er ved at oversætte. En begavet thriller fra en forfatter der kan skrive. Så har jeg ikke sagt for meget. Link til Liz Jensens hjemmeside:

Bo Tao Michaelis, POLITIKEN, skriver:

"Ny, fremragende krimi fra amerikansk mesterforfatterJohn Hart bekræfter med sin tredje roman på dansk sin position som en af USA’s bedste sydstatskrimiforfattere.

John Hart er ved siden af Karin Slaughter og James Lee Burke en af USA’s bedste nyere krimiforfattere med udgangspunkt i de amerikanske sydstater og med sans for regionens sorgrige sjæl i hjertet af disse staters ulykkelige racistiske skæbnefællesskab."

-

Marianne Koch, Fyens Stiftstidende, skriver:

"Amerikanske John Harts "Det sidste barn" er hjertegribende spænding

John Hart har vundet den amerikanske krimipris Edgar Award for sine to første krimier "Et spind af løgne" og "Rødt vand".

Jeg vil hævde, at nummer tre med titlen "Det sidste barn" fortjener en endnu større pris, for den griber om hjertet og sender læseren tilbage til barndommens uhyggeligste kringelkroge  [ ...  ]

Opklaringsarbejdet er så intenst, at denne læser knap nåede at trække vejret og i hvert fald slet ikke kunne klare at lægge bogen fra sig, før den var læst til ende.

Flot oversat af Mich Vraa."

POLITIKEN skriver:

... på dansk i en velfungerende oversættelse.

... man fræser igennem med usvækket læselyst.

En sikker debut, som vi næppe undgår at se filmatiseret ... 

... ’ExGangster’ er hot news ...

"Så til alle dem, som siger, at bøger er kedelige: Fuck you.

Denne her bog, Beat the Reaper. Den er saftsuseme sej. Og spændende. Og sjov. Hovedpersonen hedder Peter Brown. Han er netop blevet færdig med sin lægeuddannelse og arbejder på Manhatten Catholic Hospital. Men pas lige på med at drage forhastede konklusioner. Peter Brown er nemlig ikke nogen helt almindelig læge. I løbet af de første par sider lykkes det ham at gennembanke en tyv, som prøver at overfalde ham i en park, og at kysse med en sexet salgsrepræsentant fra et medicinalfirma gennem et par plastikhandsker i en elevator. Wow! Så er stilen ligesom lagt, og man kan godt læne sig tilbage i stolen med et smørret grin på læben og nyde resten af bogen."

Nikolaj Theil, WEEKENDAVISEN, fredag den 30. januar

BEAT THE REAPER udkommer til april på forlaget Hr. Ferdinand under titlen EXGANGSTER.

An offer you can't refuse ...

"Winegardner viser sig endnu en gang at være overordentlig dygtig til at bygge videre på Mario Puzos personer og temaer (og nu desuden på sine egne) og til at give dem nye facetter og dybder ...

... fornemt fordansket af Mich Vraa."

- Thomas Harder, POLITIKEN

Selvfedme -

"Shteyngart fik sit store internationale gennembrud med »Absurdistan«, som er solgt til udgivelse i intet mindre end 21 lande. Deriblandt altså Danmark, formidlet i Mich Vraas sikre og levende oversættelse. Og nogen let opgave har det næppe været. Romanen er skrevet i en drillende ironisk og sprudlende blanding af russisk og amerikansk slang og tone samt et markant strejf af det, vi gerne betegner som »jødisk litterært« – dvs. en nøje doseret blanding af selvfedme, misantropi, dannelse og ironisk-fatalistisk religiøsitet. Ikke nemt at omsætte til vort danske muddersmål, men Vraa gør det godt. Fandens godt, faktisk ..."

Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende, 20. maj

Tonny Vorm, Information 24. april: "Sproget gnistrer, og alt står for skud, når russisk-amerikanske Gary Sthteyngart folder sig ud på virtuos og satirisk vis i den vellykkede 'Absurdistan' ... i Sankt Petersborg, der i Mich Vraas imponerende oversættelse beskrives som "et stillestående sted, tabt i skyggen af vores slagne hovedstad, Moskva, der selv er en tredjerangs megalopolis der hænger på kanten af spektakulær undergang."

Jakob Levinsen, Jyllandsposten, 15. april: "I et sprog og en fantasi, der virker overstyret og rablende, men ved nærmere eftersyn er brillant konstrueret - og sproget er altså ikke engang hans modersmål - holder han galgenhumoristisk dommedag over alle de tre kulturer, han er rundet af, plus adskillige andre ... Overdådigt oversat af Mich Vraa ."

Marie Tetzlaff, Politiken, 20. april: "Takket være en kompetent oversætter i Mich Vraas skikkelse kører sproget slagfærdigt, musikalsk og effektivt derudad ..."

>A B S U R D I S T A N<  

Gary Shteyngart

"Jeg er Misja Borisovitsj Vainberg, tredive år, en voldsomt overvægtig mand med små, dybtliggende blå øjne, et nydeligt, jødisk næb der leder tanken hen på de mest distingverede papegøjearter, og læber så sarte at man får lyst til at tørre dem af med sin nøgne håndryg.

                 I mange af mine seneste år har jeg levet i Sankt Petersborg, Rusland, men hverken af valg eller af lyst. Zarernes By, Nordens Venedig, Ruslands kulturelle hovedstad … glem det. I året 2001 er vores Sankt Leninsborg kommet til at fremstå som en drømmevision af en tredjeverdens storby, vores nyklassiske bygninger synker ud i de skrald- og skrammelfyldte kanaler, bizarre bondehytter af bølgeblik og krydsfinér koloniserer de brede avenuer med deres kapitalistiske ikonografi (cigaretreklamer viser en amerikansk footballspiller der griber en hamburger med en baseballhandske), og værst af alt: Vores intelligente, depressive borgerskab er blevet erstattet af en ny race af mutanter klædt som en indstuderet imitation af Vesten, unge kvinder i stram lycra med de opadpressede små bryster på én gang rettet mod New York og Shanghai, sammen med mænd i falske, sorte Calvin Klein-jeans der hænger slapt om deres indsunkne røvbalder ..."

>>>

>R Ø D T  V A N D<

John Hart

"Floden er mit tidligste minde. Fra verandaen foran min fars hus kan man se ned på den, og jeg har falmede fotografier af mine første dage på den veranda. Jeg sov i min mors arme mens hun sad i gyngestolen, jeg legede i støvet mens min far fiskede, og selv nu ved jeg hvordan den flod føles: den langsomme kværnen af opslammet rødt ler, strømhvirvlerne der sendte vandet baglæns under den skarpe brink, de hemmeligheder floden hviskede til Rowan Countys hårde, lyserøde granit. Alt det der formede mig, skete i nærheden af den flod. Jeg mistede min mor inden for synsvidde af den, jeg forelskede mig på dens bredder. Jeg kunne mærke dens lugt den dag min far smed mig ud. Den var en del af min sjæl, og jeg troede jeg havde mistet den for altid.

                 Men ting forandrer sig; det sagde jeg til mig selv. Fejltagelser kan rettes op, uret gøres god igen. Derfor vendte jeg hjem.

                 Håb.

                 Og vrede.

>>>

>D E  D Ø D E S  H Æ N D E R<

Robert Wilson

"Er jeg bange? Jeg har ingen fysisk grund til frygt mens jeg ligger her i sengen, ved siden af Lucía, med min lille Mario der pludrer i søvne henne ved døren. Men jeg er bange. Mine drømme har skræmt mig; bortset fra at de ikke er drømme længere. De er mere levende. Drømmene handler om ansigter, kun ansigter. Jeg tror ikke jeg kender dem, og dog har jeg mærkelige øjeblikke hvor jeg er på nippet til at genkende dem, men det er som om de ikke vil lige nu. Så vågner jeg fordi … nej, jeg er igen ikke præcis. De er ikke rigtige ansigter. De er ikke kød og blod. De er mere spøgelsesagtige end de er virkelige, men de har træk som ansigter. De har farver, men de er ikke af fast form. De er ikke rigtigt menneskelige. Det er dét. De er netop ikke rigtigt menneskelige. Er det et tegn?

                 Hvis jeg er bange for disse ansigter, burde jeg ikke være meget for at gå i seng, men somme tider ser jeg frem til søvnen, og jeg er klar over at det er fordi jeg gerne vil kende svaret. Der er en nøgle et sted i mit sind som vil åbne døren og fortælle mig det: hvorfor disse ansigter? Hvorfor ikke nogle andre? Hvad er det ved dem min hjerne har bemærket? Jeg er begyndt at se dem fuldstændig klart nu, også somme tider om dagen når mine tanker går deres egne veje. Min underbevidsthed flytter disse ansigter over på levende mennesker omkring mig, så jeg et kort øjeblik ser fantomernes ansigter i bevægelse, indtil de virkelige mennesker træder frem. Oplevelsen efterlader mig konfus og rystet, som en gammel mand der har navne på tungespidsen, men ikke kan udtale dem."